Tryllefløjten (1989 og 1990)

W. A. Mozart

Eventyret om Tryllefløjten

Dengang da den firetusinde år gamle eg forbandt himmel og jord, regerede en viis konge verden. Han ville lede menneskene under den syvfoldige solkreds' stråler til guddommelig dyd.

Da han skulle dø, gav han sin gemalinde, den stjerneflammende dronning, en fløjte af egens rod. Dens klang er i stand til at fortrylle verden, når freden forlader menneskene, og når egoisme og had og overtro truer med at formørke deres hjerters solrige.

Omsorgen for deres fælles datter, Pamina, overlod kongen til Sarastro, som han ærede på grund af hans visdom. Det var også ham, han valgte som vogter over den syvfoldige solkreds, der kunne overstråle mørkets kræfter. Under dens glans skulle han lede menneskenes skæbne i en kreds af indviede. Når en, der var Paminas kærlighed værdig, fandt vej gennem mørket til lyset, skulle han fremover forvandle solrigets symbol og føre menneskene til fornuft, visdom og kærlighed.

Da kongen var død, ville den natkolde dronning imidlertid selv vinde magten over den syvfoldige solkreds.

Historisk baggrund

I 1790 havde Mozart økonomiske problemer og han savnede sin kone, der stadig oftere tog på kurophold i Baden, samtidig med at hans eget helbred begyndte at svigte.

I denne situation henvendte Emanuel Schikaneder, direktør for et Wiener forstadsteater, sig til Mozart og bad ham komponere et syngespil. Skuespilleren, sangeren og regissøren Schikaneder har selv skrevet librettoen til "Tryllefløjten". Den bygger på et eventyr, der er inspireret af forskellige kilder, især Wielands eventyr "Lulu og tryllefløjten".

Komponisten tog også gerne imod udfordringen om at komponere en tysk opera, der dengang var noget helt nyt.

Mozart gav de forskellige figurer deres egen stil. Således afslører han Nattens Dronning med kolde koloraturer i den italienske seriastil. Papa- geno lader han synge på folkelig vis, og Paminas arier minder om franske romancer.

Om disse forskellige elementer forenet i ét værk, sagde Richard Wagner senere: "Idet geniet Mozart skabte den tyske opera, præsenterede han samtidig det mest fuldendte mesterværk".

Mozart døde den 5.12.1791, to måneder efter uropførelsen. Han nåede aldrig at opleve sit værks succes.

Bearbejdelse: Jørgen Lauritzen og Henrik Schiøtz

Dukker: Denise Bindeballe

Musikalsk bearbejdelse: Henrik Schiøtz

Instruktion: Jørgen Lauritzen

Scenografi: Joan Philip

Klippeteknik og lyd: Radio Øst, Klaus Byrith, Viggo Bindeballe

Lys: Lars Korsbæk

Dramatisk konsulent: Merete Arnstrøm

Medvirkende: Mette Agerskov, Denise Bindeballe, Karin Christensen, Rita Helbo, Karina Helbo, Lissi Korsbæk Jensen, Kirsten Krogh, Olga Krogh, Ole Dan Larsen, Runa Lauritzen, Grete Madsen, Ingrid Madsen, Else Marie Nielsen, Søren Steen Nielsen, John Overgaard, Dan E. Pedersen

Musik: Deutsche Grammophon med Berliner Philharmonikerne under ledelse af Karl Böhm