W. Shakespeare
Shakespeares sidste skuespil Stormen er et farverigt eventyrspil med en dramatisk handling omkring forræderi og mordforsøg, magt og jalousi, ung uskyldsren kærlighed, magi, druk og vold.
Milanos fyrste Prospero bliver ved et statskup afsat af en misundelig broder, og sammen med sin lille datter, Miranda, bliver han sat i en båd uden sejl og ror og strander til sidst på en næsten øde ø.
Da Prospero efter tolv års venten på øen opdager et skib på havet med
alle sine fjender om bord, får han ved hjælp af sin tro tjener, luftalfen
Ariel, fremtryllet et stormende uvejr. Det forårsager det skibbrud, der dels
sender en dejlig ung prins i datterens favn, dels vikler gruppen af griske
politikere og den lille bande fordrukne voldsmænd ind i en lammende
fortryllelse. Til sidst har han dem alle i sin hule hånd.
På det psykologiske plan kan Stormen opleves som en spændende vandring i den menneskelige psykes mange krinkelkroge mellem lysende skikkelser, forvredne figurer og dunkle skygger.
Iscenesættelse: Niels Damkjær
Scenografi: Mona Damkjær
Dukker: Denise Bindeballe, Rita Helbo, Dan E. Pedersen, Kamma Tranum
Plakat: Mona Damkjær
Lys: Lars Korsbæk
Lyddesign: Asta Fog Larsen
Musik: Duke Ellington
Miranda, stemme: Signe Lauritzen
Stefano, stemme: Kim Sørensen
Trincolo, stemme: Kristen Hansen
Ariel, sang: Mahalia Jackson
Dukkeførere: Mette Agerskov, Ulla Backhausen, Viggo Bindeballe, Claus Christensen, Karin og Svend Aage Christensen, Rita Helbo, Lars og Lissi Korsbæk, Olga Krogh, Ole Dan Larsen, Jørgen og Runa Lauritzen, Tove Lorentzen, Else Marie og Søren Steen Nielsen, Dan E. Pedersen, Karen Sanders, Kamma Tranum, Finn Østerbæk